1620 København V.
Indgang via Sundhedshus Vesterbro
’Far i Fokus’ er en del af en temaeftermiddag for småbørnsfamilier
Kom til en gratis temaeftermiddag tirsdag den 4. februar, hvor vi går på opdagelse i sjove lege og hverdagsaktiviteter, som stimulerer de 8 mdr. til 3 årige børns generelle og motoriske udvikling.
Kl. 16.00-16.45 – Far i Fokus
Første del af temaeftermiddagen er kun for far og barn. Her sætter vi fokus på far-barn-relationer og fars betydning for barnets udvikling og trivsel, mens vi tumler og udfolder barnets motorik på små forhindringsbaner. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål om både stort og småt til vores sundhedsplejerske og kost- og motionsvejleder, som faciliterer Far i Fokus.
Kl. 16.45-18.00 – Familie i Fokus
Anden del af temaeftermiddagen er for hele familien, dvs. at mødre, partnere og andre betydningsfulde personer i barnets liv kan deltage i anden del af temaeftermiddagen sammen med far og barn. Tirsdag den 4. februar sætter vores sundhedsplejerske og kost- og motionsvejleder ekstra spot på småbørns motoriske udvikling i anden del. Vi taler bl.a. om, hvorfor den motoriske udvikling hos småbørn er så vigtig for børns videre udvikling, hvordan I kan udfolde jeres barns grov- og finmotoriske færdigheder, og hvad der kan hæmme den.
Til de små sultne sjæle serverer vi lidt forskelligt mad, som de kan spise undervejs. Forældre mf. tilbyder vi kaffe, te og lidt snacks.
Temaeftermiddagen er for københavnske forældre, der har et barn i alderen 8 mdr. til 3 år. Temaeftermiddagen afholdes af Center for Børn og Unges Sundhed.