DET ER FARS TUR TIL AT VÆRE PÅ BARSEL!
Vi tager Mor og barn drop-in konceptet videre og samler nu de mænd som triller rundt med barnevognen og har brug for motion, sjov og socialisering i en sommetider ensom barselsperiode. Fat barnevognen og tril afsted til en sjov og aktiv træning, uanset hvilket niveau du har. Træningen foregår med egen kropsvægt, mens baby er i barnevognen eller i nærheden. Der vil være træning for hele kroppen, og jeg, baby og barnevogn vil hjælpe dig til at forbedre din kondition og gøre dig stærkere!
Far og barn træning er til dig, som godt kan lide at få sved på panden, høj puls og ømme muskler. Derfor vil træningen består af en blanding af intervaller samt styrkeøvelser. Med træningen får du forbedret din kondition samt styrket hele kroppen.
Træningen foregår indendørs på Østerbro i salen på Blegdamsvej. Så snart vejret er til det, rykker vi udendørs igen.