Kom til en gratis temaeftermiddag torsdag den 20. juni, hvor vi i første del sætter fokus på, hvordan far kan styrke sit barns udvikling og i anden del går på opdagelse i det 1-3 årige barns madunivers.
Har du mistet overblikket over de mange do’s and don’ts om småbørnsmad? Eller er du blot nysgerrig på at få et fagligt indspark?
Kl. 15.30-16.45 – Far i Fokus
Første del af temaeftermiddagen er forbeholdt far og barn. Her sætter vi fokus på far-barn-relationer og fars betydning for barnets udvikling og trivsel, mens vi tumler og udfolder barnets motorik på små forhindringsbaner. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål om både stort og småt til vores sundhedsplejerske og kost- og motionsvejleder, som faciliterer Far i Fokus.
Kl. 16.45-18.00 – Familie i Fokus
Anden del af temaeftermiddagen er for hele familien, dvs. at mødre, partnere og andre betydningsfulde personer i barnets liv kan deltage i anden del af temaeftermiddagen sammen med far og barn. Torsdag den 20. juni går I sammen med vores to kost- og motionsvejledere på opdagelse i det 1-3 årige barns madunivers. Vi taler om alt fra officielle kostanbefalinger, madtrends, måltidsvaner, ’mad på farten’ til måltidets betydning for barnets udvikling.
Til de små sultne sjæle serverer vi lidt forskelligt mad, som de kan spise undervejs. Forældre mf. tilbyder vi kaffe, te og lidt snacks.
Temaeftermiddagen er for københavnske forældre, der har et barn i alderen 1-3 år. Temaeftermiddagen afholdes af Center for Børn og Unges Sundhed og foregår på Vesterbrogade 121 stuen, 1620 København V. Indgang via Sundhedshus Vesterbro.
Tilmelding
For tilmelding send en sms til 2940 0090 med teksten ‘Børns madunivers’ + dit navn, dit barns navn og alder, samt hvor mange I deltager ved Familie i Fokus (inkl. far og barn).