Søndervangen 47
3460 Birkerød
Er du far og på barsel, og vil du gerne holde formen vedlige uden at gå på kompromis med tiden med dit barn? Så fat barnevognen og tril afsted til en sjov og aktiv træningstime sammen med andre fædre! Alle kan være med uanset niveau.
På vores helt nye far og barn hold har vi fokus på hele kroppen, og det er vores mål, at vi gennem en lang række nøje tilpassede øvelser vil forbedre vores kondition samt styrke vores holdning, core og smidighed. Træningen foregår med egen kropsvægt eller med baby som vægtskive, og du vil hele tiden være i nærheden af dit barn.
Der vil ligeledes være rig mulighed for at præge holdet, samt komme med ønsker og inputs, så vi sammen kan skabe den helt rigtige træning for dig og dine nye holdkammerater.
Kunne du tænke dig at få sved på panden, ømme muskler, kvalitetstid med dit barn og ikke mindst samvær med andre fædre? Så kom med på far og barn træning!
Holdet starter tirsdag d. 21.02.2023 og kører otte uger frem.
Ved spørgsmål, kontakt info@birkerodfys.dk eller 45 81 68 61