Fars fredag på Apa


Tidspunkt
Fredag fra 09:30-12:00
Aldersgruppe
0-1 år
Pris
Gratis - men særlige aktiviteter koster 60 kr
Tilmelding
Enkelte dele kræver tilmelding. Hold øje med Apas Facebook
Sted
Borgervænget 7A, 1
2100 København Ø
Kategori
Fædregruppe, Indendørs, Legestue


Første gang d. 26. august, og foregår de følgende 9 fredage frem på apa (undtagen uge 42).

FARS FREDAG er for fædre sammen med deres børn på ca. 0 – 1 år. Det er både et frirum, som er gratis at være med i, og hver gang er der også en planlagt aktivitet for far og barn, som koster kr. 60,-. I kan vælge at være med i begge dele, eller kun den del, som passer jer bedst på dagen.

Fars fredag lægger op til at komme hele vejen rundt om at være far til et lille barn. Vi byder på forskellige slags træning for dig og dit barn, afspænding mm. Der vil også være oplæg og dialog om hverdagen på barsel med temaer som fx søvn, trøst og familieliv. Vi vil gerne fokusere på din trivsel og dit velvære som far. Derfor tilbyder vi noget godt til både krop og sjæl.
Du behøver ikke at være på barsel for at kunne deltage – alle fædre med mulighed for at være med en eller flere fredage er selvfølgelig velkomne.
9.30 – 11.00 Kaffe- og legetid – I dukker op, når det passer jer
Rasmus LT Hedegaard, stifter af Fars Klub inviterer indenfor til kaffe og en sludder. Der er legesager til børnene og mulighed for at give dit barn lidt mad, inden aktiviteten starter. Rasmus er selv far til to piger på 4 og 7 år, og har siden 2017 drevet ”Fars Klub”, en non-profit NGO, der skaber flere aktiviteter for fædre samt spreder information om, hvordan det er at være far i dagens Danmark. Han sørger for at tage imod jer og for, at der er kaffe på kanden.

D. 17. september
11.00 – 12.00 “Kryb og plank” med Stine Panduro Vinding (tilmelding nødvendig og koster kr. 60,- at deltage i)
Babyleg og træning for far. Vi laver motoriske øvelser, der stimulerer barnets sanser, samtidig med at far får brugt sine muskler. Nogle øvelser vil være med baby og andre “bare” til far – det afhænger af barnets alder og dagsform.

Øvelserne tilrettelægges, så de passer til børnenes udviklingstrin, men også til hvilken form, far kommer med.

Stine er uddannet psykomotorisk terapeut og underviser i motorik, fødselsforberedelse og efterfødsel.
Vi glæder os til at se dig og dit barn til FARS FREDAG – et samarbejde ml. apa og Fars Klub – www.farsklub.dk.

Tjek apas facebook/instagram hvor fredagens aktivitet løbende annonceres.