Fars Store Spruttefest


Tidspunkt
14-06-2019 15:00-18:00
Aldersgruppe
3-8 år
Pris
40,- per voksen
Tilmelding
Sted
Clausens Fiskehandel, Fiskerivej 8, 8000 Aarhus C
Kategori
Indendørs, Madlavning

I anledningen af Mænds Sundhedsuge inviterer Fars Køkkenskole, Clausens Fiskehandel og Gastromé til et brag af en blækspruttefest fredag d. 14. juni fra kl. 15 på Aarhus Havn. Tag dit barn/barnebarn med til en af vores to workshops, hvor I møder sjove fiskemænd og skøre michelinkokke.

Blæksprutten er en værre én i de danske farvande, og derfor har vi fanget en masse af dem. De skal nu forvandles til nogle lækre retter. Og her kan du og dit barn hjælpe til og prøve at lave blæksprutte på 3 forskellige måder. Vi tilbyder en fabelagtig eftermiddag på havnen i Aarhus i selskab med vanvittige fiskemænd og skøre michelin-mennesker.

Du kan tilmelde dig og dit barn, både som far, farfar, morfar og onkel, og andre mænd. Hvis mor, mormor, farmor også vil være med, så siger vi selvfølgelig kom og vær med. Vi har købt overskæg til jer, så I bliver lidt mandlige.